Lithen Eliza Mynthe Jørgensen: Vi ses (2019)

Lithen Eliza Mynthe Jørgensen: Vi ses (2019)

199,95 DKK

Vejl. udsalgspris 199,95 DKK

Baseret på 6 anmeldelser
Anmeld produkt - Se anmeldelser

Vi ses er baseret på 20 rørende og inspirerende samtaler mellem afdøde sjæle og deres pårørende, formidlet gennem mediet Lithen Eliza Mynthe Jørgensen. Bogen indeholder desuden en meget ærlig og personlig beretning af Ulrich Vest, som er ramt af uhelbredelig kræft.

Fortællingerne giver læseren en indsigtsfuld og håbefuld oplevelse og rører samtidig ved temaer som kærlighed, smerte og medfølelse. Forfatteren ønsker at belyse, at vi er forbundet med hinanden til evig tid, og at der er et liv efter dette liv.

 

Lithen Eliza Mynthe Jørgensen: 

Vi ses

- 20 samtaler mellem afdøde sjæle og deres pårørende (2019)  

190 sider, hæftet 

 

 

 

 

 

Lagerstatus: På lager

Kommentarer 8


  • En bog der giver trøst, tro og mening.

    Anmeldt af

    Med kærlig varsomhed føres vi gennem en række afdøde kontakter samt tanker om livet og døden. Jeg blev ført helt ind hvor det gør ondt, men blev efterladt med tro, håb og forståelse samt følte mig trøstet. For mig er det vigtigt at vide og tro på at det ikke slutter her, at der er en mening en mening der kan være svær at få øje på i livet men som alligevel er der, det hele hænger sammen og, de sjæle man er nært forbundne med forsvinder ikke, de er der, sammen med den englevagt de sætter omkring os. En bog der viser vej igennem den tunge sorg der kan være så ubærlig og svær at være i. Lithen er som person et kærligt og indfølene menneske, dette skinner igennem i hendes bog. Kan varmt anbefales.

  • Et must read

    Anmeldt af

    Lithens bog giver et gribende indblik i en verden som ellers er lukket, og hvor sorgen endelig kan blive til savn. Bog skildrer kort Lithens eget liv og 20 sittings, hvor de, der er kommet for at få afdødekontakt, samtaler med deres kære gennem Lithen som medie. Deres samtaler beskrives hudløst ærligt, og vi får indblik i både samtalen og den måde Lithen fungerer som Medie på, og hvad der foregår i en såkaldt afdøde kontakt. Hvis du sørger over eller savner en kær afdød, er denne bog en rigtig god begyndelse ud i en rejse, som i forvejen har lettet andres tunge vej mod en lettelse i deres sorg. Der er ligeledes et afsnit med den døende Ulrich, som skildrer hans hjerteskærende problematikker og synspunkter rigtig godt. Tak for denne bog, den har manglet på hylden hos boghandleren, og tak for et fyldestgørende indblik i en verden der altfor tabu belagt. Endelig kan vi tale befriende om døden og det der kommer efter.

  • Kærlige og rørende fortællinger

    Anmeldt af

    Hvor havde jeg dog længe ventet på sådan en bog om afdødekontakt og jeg blev bestemt ikke skuffet. Det tog mig et stykke tid at læse den, for jeg blev så rørt da jeg levede mig ind i historierne, at jeg måtte disciplinere mig til en eller to historier ad gangen. Den satte mange nye og spændende tanker om døden og efterlivet, og på den måde åbnede en ny verden for mig. Så det skal ikke vare længe førend, at jeg vil prøve at få kontakt med mine kære afdøde. Bogen er velskrevet, meget let at læse og jeg glæder mig helt til at læse den igen om et stykke tid.

  • Anmeldelse

    Anmeldt af

    Det her er noget helt andet. Det har nemlig intet med skønlitteratur eller litterære oplevelser at gøre. Men det er spændende, mystisk og en oplevelse. Det drejer sig nemlig om fænomenet afdødekontakt, hvor et medie tager kontakt til dem, som “er gået i forvejen” over på den anden side. Jeg har hele mit liv været drevet af en uopslidelig nysgerrighed, og en af de ting, som jeg finder utrolig spændende, er mennesker med såkaldte overnaturlige evner. En af dem er Lithen Eliza Mynthe Jørgensen, som i denne bog beskriver 20 samtaler, som hun har haft med afdøde sjæle, hvis pårørende ønskede kontakt. Samtalerne er meget fascinerende, og det er gribende at læse, hvilken betydning de har for de efterladte, og der er mange rørende historier iblandt samtalerne. Bogen afrundes med nogle tanker fra Ulric Vest, som er en god ven af Lithen, og en mand, som er meget tæt på døden. Så hvis du ligesom jeg er nysgerrig efter at opleve og lære om alt det, der ikke umiddelbart kan forklares, så kan du læse denne bog. Den giver et spændende indblik i fænomenet afdødekontakt.

  • Så fin en bog

    Anmeldt af

    En meget rørende bog, som bare fangede mig. Jeg synes det er en spændende verden, hvor det er et spørgsmål om man tror på det, eller ikke. Jeg tror på det og synes derfor også, at Lithen rammer godt.

  • VI SES

    Anmeldt af

    Hjertevarm og nærværende debutbog fra det clairvoyante medie Lithen Eliza Rosamynthe Jørgensen "VI SES" er skrevet i et letlæseligt sprog og holder sig hele vejen igennem 100 % på sporet - så ingen svinkeærinder, lange forklaringer eller fyld-tekst - hvilket gør det til en bog man bare sluger. Lithen giver en kort beskrivelse af sit eget liv og lader os derefter få indblik i 20 cases fra hendes virke som medium. Det er modigt, men i den grad også befriende, at 20 mennesker vil dele deres oplevelser af kontakten med Lithen - at de lader os tage del i deres sorg og savn. De slår - hver og en - et kæmpe slag for, at vi ikke må miste gejst og livsmod trods den hårde medfart man får af at miste. For det vil jeg gerne sige dem alle TAK. Jeg vil ikke fremhæve en case frem for en anden - jeg synes de hver især giver et meget godt billede af, hvordan kontakt bliver formidlet, at de forskellige personligheder, som kommer igennem, er særegne - at de pårørende får ro og og kan føle glæde - de forlader ikke Lithen opløst i tårer, men med et lettet sind ❤️ Bogen sluttes med et kapitel skrevet af Ulrich Vest som er ramt af uhelbredelig kræft. Hans beretning er hjerteskærende - og dog så usentimental. Mine tanker går til dig, Ulrich - må lyset altid skinne på din vej. Sidst, men ikke mindst, en stor tak til Lithen for at få denne bog i stand. For at hjælpe de afdøde og deres pårørende til at få en offentlig stemme - og for at delagtiggøre os i hendes liv og arbejde.

  • Kærlighed

    Anmeldt af

    Denne bog er en kærligheds erklæring til alle os efterladte. Bør læses af alle dem der tvivler på om der er liv efter døden. Det er mega hårdt at miste et menneske man elsker. Igennem afdøde kontakten som jeg har prøvet med min søn igennem Lithen Eliza Rosamynthe Jørgensen, er der ingen tvivl i mit sind. Jeg talte med min søn igennem Lithen. Det har givet mig ro i sjælen og troen på at alt er som det skal være. Tak Lithen. Jeg håber at rigtig mange får glæde af din bog der er et vidnesbyrd om at vores kære er omkring os.

  • Smuk og rørende bog.

    Anmeldt af

    At læse fortællingerne i bogen rørte mig dybt, det er en letlæselig bog med et stærkt budskab. Muligheden for at vi kan kommunikere med vores kære, når de ikke længere er blandt os, er så smukt og en kæmpe trøst for mange. At læse bogen og de forskellige fortællinger om tolkninger udført af Lithen, viser bare at der virkelig findes mere mellem himmel og jord. Jeg giver bogen mine varmeste anbefalinger, om man tror på det eller ej, så er fortællingerne så “stærke”, at bogen skal have en chance. Den gav i hvert fald mig smil på læben, tåre i øjene og en masse tanker efterfølgende.