Niels Barfoed og Hans Nielsen: Klitgården i Skagen (2016)

Niels Barfoed og Hans Nielsen: Klitgården i Skagen (2016)

149,00 DKK

Vejl. udsalgspris 199,95 DKK

Ingen bedømmelse

Det store hus hedder stadig beskedent: Klitgården. Engang var det navnet på Christian X’s værdige, gamle sommerresidens i Skagen. I vore dage har det kongelige domicil i over et dusin år tjent som refugium for kunstnere og videnskabsfolk. Så der tænkes højt og kongeligt i arkitekt Plesners fornemme gule villa, der blev bygget for mere end 100 år siden. Klitgåredn ligger majestætisk ensomt på sin store strandeng helt ud til Ålbæk bugt. Denne lille bog er blevet til for at minde om, at det gamle hus i dag tjener videnskab, forskning og kunstnerisk skaben.
Villaens både fornemme og velfungerende rammer har allerede givet liv til forskningsresultater, ideer og værker, der har sat deres præg på dansk åndsliv.

 

Professor Christian Graugaard om Klitgården:
"Lyden af bølgeslag og mågeskrig, lugten af linolie, engelskgræs og tang, lysets ustandselige gøglerier, de pragtfulde solopgange og silhuetten af den tilsandede kirke i tusmørketimen. Og vigtigst af alt: stuernes ophøjede ro.”
 
Niels Barfoed og Hans Nielsen: 
Klitgården i Skagen 
55 sider, Paperback, ill. i  farver

 

Lagerstatus: På lager

Kommentarer 0